Lystfiskeri
Lad bare fisken snappe... det' for hele familien!
Bornholm er et sandt mekka for dig, som elsker at fiske!
Øen er ideel, hvis du skal afsted med vennerne på seriøs fiskeferie, men bestemt også for familien, der vil have nogle hyggelige timer i naturen.
Lystfiskeri på Bornholm |
Lystfiskeri på Bornholm |
Især efterår, vinter og forår tilbyder Bornholm dig nogle enestående oplevelser, og øens geografiske og biologiske forhold giver dig mulighed for stort set alle typer af lystfiskeri.
Specielt lakse- og torskefiskeriet har gjort Bornholm berømt, hvor bl.a. de store vanddybder har skabt ideelle betingelser og sikret fiskeriet i Østersøen.
Én ting er dog sikkert; kun på Bornholm har du alle muligheder inden for så kort rækkevidde. Uanset om du er mere eller mindre erfaren, er "Østersøens perle" altid en udfordring for den naturelskende lystfisker.
Knæk & bræk - på Bornholm!
Kyst
Er vejret lidt råt, kan du altid finde en kyststrækning med læ, hvorfra du kan kastefiske efter fx ørred. Af hensyn til bestanden har Bornholm dog særlige fredningszoner ud for alle udløb. Østersøens lave saltindhold gør, at ørreden er fødesøgende året rundt. Øens varierede kyststrækninger med rev, klipper, sandbund, ålegræs og stensamlinger danner grundlaget for den fine bestand af havørreder.
Biologer og sportsfiskere har arbejdet ihærdigt for at bevare øens særlige ørredtype, og man har afvist alle tanker om udsætning af mere hurtigvoksende ørreder.
Læs mere om kystfiskeri på Bornholm her
Hav
Vil du pirke efter torsk, kan du som oftest hive en torsk op fra dybet. Og er du til fart på havet, ekkolod og navigator og dybdetrollingsrigge? Så er trolling på Bornholm det helt rigtige valg.
Læs mere om havfiskeri og trolling på Bornholm her
Sø
Er ferskvandsfiskeri mere dig, så findes der på Bornholm et utal af søer, moser og damme der alle er mere end velforsynede med fisk. Udover gedder, aborrer, ørreder, sandart, ål og mange andre slags fisk byder de bornholmske søer og moser på helt unikke naturoplevelser.
Også medefiskeri er rigtig populært på Bornholm - og så er det let tilgængeligt for enhver - ung som gammel.
Læs mere om fiskeri i søer på Bornholm her
Læs mere om fiskeri i kommunale søer
Find også en liste over fiskerelaterede virksomheder på Bornholm
Fisketegn
Du skal altid have et fisketegn, når du fisker - undtagen i Put & Take søer.
Er du dog under 18 år eller over 65 år er det gratis at fiske i havet omkring Bornholm (og Danmark).
Fisketegn kan også købes hos Bornholms Velkomstcenter
Du kan også købe dit fisketegn via din mobiltelefon direkte på m.fisketegn.dk
Lystfiskerguide
Hvis du vil være godt forberedt inden din fisketur til Bornholm, så køb også bogen "Bornholms Lystfiskerguide" - så får du en masse nyttige informationer, som du har brug for, når du skal fiske på Bornholm. Lystfiskerguiden fortæller udførligt om bornholmsk kystfiskeri, og ud over beskrivelser af fiskerimuligheder og pladser på øen, indeholder guiden også detaljerede kort over alle fredningszoner på Bornholm. Du kan også købe Lystfiskerguiden hos Bornholms Velkomstcenter ved havnen i Rønne, når du ankommer.
Aktiv Danmark, FishingAktiv Danmark - Fishing
Hold øje med Aktiv Danmark mærket "Fishing".
Aktiv Danmark er sat i verden for at sikre kvalitet og oplevelser til danske og udenlandske feriegæster, som efterspørger og dyrker aktiv ferie.
Læs mere om Aktiv Danmark - Fishing her
Gode tilbud
Listed TrollingListed Trolling tilbyder trolling og pirketure fra Bornholms største godkendte trollingbåd. Fangstgaranti eller turen er gratis. Også udlejning af joller. |
Melsted Trolling CenterMelsted Trolling Center - Gudhjem - så er du allerede tæt på laksene. |
|||
|
|
||||
Sport Dres, Rønne |
Sport Dres BornholmØens lystfiskercentrum. Grejbutik, bådudlejning og lystfiskerture. |
SvanekeferieSvanekeferies fornemste opgave er at huse glade feriegæster året rundt. Vi har mange huse med forskellig størrelse og beliggenhed. |
||
|
|
||||











