Handicap-cykling
Handicap-cykling på Bornholm. Handicap Tour de Bornholm. Foto: Photos8.comBornholm er et af de steder i Danmark, hvor du finder de bedste betingelser for at få en rigtig god cykelferie - også for handicappede.
Det gode cykelstinet, ofte i sikker afstand fra trafikken, gør Bornholm særlig velegnet for de der har brug for et ekstra støttehjul eller en hjælper.
Ofte ses tandems med blinde og deres hjælpere, ældre fra plejehjem på trehjulede cykler og andre funktionshæmmede cykle rundt i den bornholmske natur.
Cykling er for bevægelseshæmmede en vældig god løsning, da der i dag findes cykler, der kan tilgodese ALLE, der går dårligt eller ligefrem sidder i kørestol.
Den 3. september 2011 samles handicappede fra hele verden til det store årlige cykelløb "Handicap Tour de Bornholm", som er til fælles glæde for både deltagerne, hjælperne og de mange tilskuere.








