Bådferie
Bornholms beliggenhed midt i Østersøen gør øen til det ideelle sted for en skøn sejlerferie - og fra Bornholm er både Christiansø, den svenske østkyst og Baltikum inden for rækkevidde.
Og Bornholm og Christiansø byder på ikke færre end 27 havne - lige fra de store havne i Rønne og Nexø med fiskekuttere og færger til alle de små havne nord om Rønne, forbi Hammerknuden og syd på til Snogebæk.
I baglandet er der indenfor gåafstand mulighed for oplevelser og aktiviteter, der giver ferien perspektiv.








