Sannes Familiecamping
Nyd en skøn ferie på Sannes Familiecamping ved Gudhjem på Bornholm. På den 4-stjernede Sannes Familiecamping finder du smuk natur, fantastisk havudsigt, luksushytter, faciliteter i topklasse og masser af aktiviteter for hele familien.
Sannes Familiecamping - Bornholms eneste 4-stjernede campingplads
Velkommen til en perfekt campingferie hos Sannes Familiecamping. Vi byder dig indenfor på Bornholms højest klassificerede campingplads – en 4-stjernet plads med højt kvalitetsniveau.
Faciliteter i topklasse hos Sannes Familiecamping
Hos Sannes Familiecamping finder du faciliteter i topklasse. Alt er indrettet, så det passer til alle familier - såvel små som store. På Sannes Familiecamping finder du en ny servicebygning med alle moderne faciliteter. Servicebygningen er opvarmet i den kolde periode af året og vores servicepersonale sørger for, at der altid er rene og hygiejniske forhold. Børnene har også deres egen afdeling i servicebygningen med små toiletter, håndvaske, brusere og pusleafdeling. I servicebygningen har I også mulighed for at forkæle jer selv i vores lækre familierum med spabad.
Lej en lækker campinghytte hos Sannes Familiecamping
Hos Sannes Familiecamping kan du holde en dejlig hytteferie i en af campingpladsens velindrettede campinghytter. Campinghytterne er el-opvarmede og har puder, dynetæpper, spisebord med stole, køkkensektion med vask, to kogeplader, køleskab, kaffemaskine, service, bestik og kogegrej. De fleste har også toilet, håndvask og TV. Alle campinghytter har desuden terrasse med havemøbler og de fleste har havudsigt. Sannes Familiecamping råder også over nye luksushytter med spa, lækre hvidevarer og kæmpe terrasse med havudsigt.
Sannes Familiecamping byder på swimmingpool for hele familien
Hos Sannes Familiecamping kan hele familien nyde pladsens swimmingpool med en 20 m lang og 2 m bred vandrutsjebane. Swimmingpoolen er opvarmet fra ca. ultimo maj til ca. primo september.
Bornholms Adventure Minigolfpark, legeplads, Monky Tonky telt etc.
Holder du campingferie hos Sannes Familiecamping, så kommer du helt sikkert ikke til at kede dig! Udover swimmingpool, så kan du og familien nyde pladsens helt nye 18-hullers minigolfpark ”Bornholms Adventure Minigolfpark”, legeplads med spændende sørøverborg, aktivitetsområde med Monky Tonky telt, mooncars, fodboldbane, hoppepude, separat fjernsynsstuer, fodboldspil, hyggelig pejsestue med panoramaudsigt, stort satellit-TV, poolbillard etc.
Sannes Familiecamping – tæt på det hele
Sannes Familiecamping er en rolig campingplads tæt på hyggelige Gudhjem og centralt for udflugter rundt omkring på Bornholm. Vi sætter personlig service i højsædet og vil gøre alt for, at du får en uforglemmelig ferie på Bornholm. Pladsen ligger helt ned til vandet, midt i uberørt natur med smuk klippekyst og badevig samt udsigt til Melsted havn og Gudhjem.
Sommerferie på Bornholm?
Søger du efter et sommerhus, vandrehjem, ferieparker, ferielejlighed, pensionater eller bed and breakfast til årets sommerferie, skulle du i stedet for prøve at bo i en hytte på en campingplads. Du kan vælge en luksushytte med eget bad og køkken og her får du de samme komfort fordele som i et sommerhus eller en ferielejlighed, og oveni får du også en campingplads med swimmingpool og legeplads. Og så er der et stort plus mere - børnene har hele tiden en masse andre børn at lege med og mødes med på legepladsen, i aktivitetsrummet eller ved swimmingpoolen. Prøv det – hele familien vil få en dejlig, vellykket camping sommerferie.
Historien om Sannes Familiecamping
I 1989 købte vi - Susanne og Allan - Kongens Mark Camping, hvorefter vi ændrede navnet til Sannes Familiecamping. Fra at være en lille campingplads med 1 stjerne har pladsen udviklet sig til at være en 4-stjernet plads med et højt kvalitetsniveau. I 2009 købte vi nabopladsen Strandlunden Familiecamping. Den store udvidelse gør, at vi nu råder over mange flotte pladser på en stor grund med 24 meters niveauforskel. Fra langt de fleste pladser finder du havudsigt og fra enkelte pladser kan du nyde udsigten helt til Christiansø – Danmarks østligste punkt.
Velkommen hos Sannes Familiecamping - vi glæder os til at se dig på Bornholm!
Susanne og Allan
Kontaktinformation:
Melstedvej 39
Melsted
3760 Gudhjem
tlf: +45 5648 5211
mail: sannes@familiecamping.dk
web: www.familiecamping.dk









