Forrige Pause Næste

Outdoor og aktiv ferie på Bornholm

Kom til Bornholm og nyd en aktiv ferie. Bornholm er nemlig Danmarks bedste sted for outdoor-aktiviteter.

Outdoor-aktiviteter på Bornholm er enestående
Bornholms fantastiske natur egner sig perfekt til alle former for outdoor-aktiviteter og aktiv ferie. Kom og prøv kræfter med med klatring, surfing, rapelling, kajakroning, mountainbiking, dykning og andre actionprægede naturaktiviteter. Det kræver ikke nogen forudsætninger, andet end mod på at prøve noget nyt!

Find masser af outdoor-aktiviteter herunder og tjek også vores eventkalender - der kommer hele tiden nye, spændende aktiviteter til!

Dykning på Bornholm - oplev et eventyr under vandet!
Dykning er populært på Bornholm og giver dig nogle af Danmarks bedste dykkermiljøer. Bornholm kan måle sig med mere eksotiske dykkersteder og bl.a. de flotte klippeformationer gør et dyk ved Bornholm til noget helt særligt. Og så har Bornholm mange vrag, der blot gør det at dykke endnu mere spændende.
Mere om dykning ved Bornholm

Klippeklatring er livsbekræftende
Tag en klatretur i Bornholms unikke klipper eller prøv kræfter med rappelling. Den bornholmske natur er enestående at klatre og rapelle i, og øens mange variationer, gør det spændende og afvekslende. På Bornholm kan du klatre på kystklipper, i aktive og nedlagte stenbrud, i sprækkedale, på is etc.
Mere om klatring og rapelling på Bornholm

Surfing på Bornholm - lad dig føre af vinden
Brug smilebåndet, find balancen og brug vinden til at få dig frem. Surfing er en sport, som hele familien kan deltage i på Bornholm. Prøv fx kræfter med surfing på Balka Strand, som er et ideelt sted at lære at surfe.
Mere om surfing, kitesurfing og SUP på Bornholm

Bornholm - et af de ypperste steder at opleve Danmark fra havkajak
Hvis du vil have skærgårdsstemning uden at forlade de danske kyster, så er en tur i havkajak rundt om Bornholm en oplagt mulighed. På Bornholm finder du flotte og afvekslende strækninger med høje klippekyster, sandstrande og klitter.
Mere om havkajak på Bornholm

Cykling på Bornholm - både mountainbike, racer- og turcykel
Tag til Bornholm og nyd et fantastisk terræn på cykel. Store skove, sprækkedale og bakker gør Bornholm oplagt til både mountainbike, racer- og turcykel. Bornholm har over 230 km skiltede cykelruter, der snor sig tværs gennem skov, langs kyster, på små landeveje, og for det meste langt fra anden trafik. Bornholm har også 2 mountainbike-baner i Almindingen. Læs mere om Bornholms cykelruter og mountainbike-baner i den gratis brochure, der kan hentes i Bornholms Velkomstcenter, bestilles på webshop.bornholm.info eller downloades her
Mere om cykelferie på Bornholm

Løb på Bornholm
Bornholm byder på masser af løb hele året, så der er helt sikkert et løb, der passer lige til dig og din kondition. Holder du ferie på Bornholm og har du lyst til at holde formen ved lige, så deltag i nogle af Bornholms mange, spændende motionsløb.
Mere om løb på Bornholm

Ridning - oplev Bornholm fra hesteryg
Er du glad for at ride, så er Bornholm det helt rette sted for dig. Oplev fx Paradisbakkerne fra hesteryg - et stærkt kuperet klippelandskab med et tæt mønster af sprækkedale eller en dejlig guidet ridetur i den smukke bornholmske natur. 
Mere om ridning på Bornholm
Mere om trav på Bornholm

4 spændende golfbaner på Bornholm
Bornholm byder på fire spændende og variierede golfbaner - ved både klipper og sea side. Og med fire 18 hullers golfbaner inden for en køretid på en halv time i bil, er det ikke transporttiden, der står i vejen for at nå alle baner.
Mere om golf på Bornholm

Bornholm - det perfekte sted for lystfiskeren
Bornholm er et sandt mekka for dig, som elsker at fiske! Bornholm er ideel, hvis du skal af sted med vennerne på seriøs fiskeferie, men bestemt også for familien, der vil have nogle hyggelige timer i naturen.
Mere om lystfiskeri på Bornholm

Vandreture på hele Bornholm
Kom og prøv Bornholms mange vandreture og oplev øens smukke natur. Oplev fx Bornholms redningsstier, skovstier, strandstier og klippestier. Du kan både vælge at tage turen rundt om Bornholm på én gang eller dele øen op i mindre bidder.
Mere om vandreture på Bornholm
_______________________________________________________

Outdooruge i uge 35
Vil du med til Bornholm i uge 35? Det bliver en uge med spænding og skønne oplevelser i den flotte bornholmske natur. Er du frisk på at prøve ridning, havkajak, løb, mountainbike, klatring, surfing, lerdueskydning eller måske rapelling?
Book en tur til Bornholm og nyd masser af outdoor-aktiviteter den sidste uge i august. Book din outdooruge 35 hos:
www.bornholmtours.dk/outdoor
www.teambornholm.dk/outdoor

Download vores brochure om Outdooruge 35 her
 

Velkommen til et hav af outdoor-aktiviteter på Bornholm!

Petanque Bornholm

Petanque Bornholm 2013 finder sted fredag den 7. juni og lørdag den 8. juni (start fredag eftermiddag). Om søndagen har I mulighed for at opleve Bornholm på egen hånd - og måske få jer et ekstra spil petanque på nogle af de lokale baner.

Seniordans

Velkommen til Seniordans Bornholm 7. - 10. juni 2013. Bornholm har en lang og god tradition for dans. Hvert år byder Solskinsøen på en perlerække af dansearrangementer. Arrangementerne er blevet et tilløbsstykke for såvel lokalbefolkningen som øens turister.

Suunto Hammer Trail Triathlon 2013

Prøv kræfter med Danmarks hårdeste triathlon d. 29. juni 2013.

Soft Ice Løbet 2013

Prøv det super hyggelige motionsløb i Gudhjem, hvor alle kan deltage. Soft Ice Løbet finder sted d. 3. juli 2013 og alle får naturligvis en softice efter løbet!

Bornholm Rundt Marchen

Deltag i Bornholm Rundt Marchen fra d. 5.-7. juli 2013. Bornholm Rundt Marchen karakteriseres som én af de mest spændende og fysisk krævende i Europa.

Etape Bornholm

Prøv kræfter med Etape Bornholm - en maraton fordelt på 5 dage i Bornholms skønne natur fra d. 22.-26. juli 2013.

Bornholm Rock Climbing Festival 2013

Oplev Bornholm Rock Climbing Festival fra d. 8.-11. august 2013 og se de bedste klatrere på de sværeste klippesider.

Sider