Golf på Bornholm
Bornholms golfbaner byder på masser af variation
Bornholm er en oplevelse for golfspillere, der ønsker variation. Både hvis du er langt nede i handicap - og hvis du er nybegynder. Og med fire 18 hullers golfbaner inden for en køretid på en halv time i bil, er det ikke transporttiden, der står i vejen for at nå alle baner. Rønne er parkbanen næsten uden vind. De to baner i Rø ligger i et smukt og råt klippeområde og banen ved Dueodde er en sea-sidebane med marker og græssende kvæg.
Bornholm Golf Open
Netop banernes forskellige udfordringer har gjort Bornholm til hjemsted for Europas største golfmatch for amatører, Bornholm Golf Open, med op til 750 deltagere. Bornholm Golf Open, der nu har været spillet i 22 år, har lige fra begyndelsen været et utroligt populært arrangement, hvor du oplever tre spændende dage med golf på fire meget forskellige baner.
Mere om Bornholm Golf Open
Golf på Bornholm - både for eksperten og den utrænede
Vil du i kyndige golfhænder, så kan alle de bornholmske golfbaner tilbyde træningsområder med golfskole, også for eksperten. Er du utrænet eller vil du prøve spillet for første gang, så er der mulighed for Pay&Play på særlige ni-hullers baner og en tur på driving range.
Download brochuren "Golf på Bornholm"
Rønne - Bornholms Golfklub
De 18 huller på golfbanen i Rønne er anlagt som en parkbane i et naturskønt, delvist fredet område med mange vilde frugttræer, vilde orkidéer, gyvel og et rigt dyre- og fugleliv. Vinden er næsten sat ud af spillet. For nybegyndere samt uøvede er Par-3, Pay&Play-banen meget populær.
Dueodde - Nexø Golf Klub
Flere af hullerne på den sydbornholmske golfbane ved Dueodde minder om udfordringerne fra de berømte sea side-baner. Banen ved Dueodde er anlagt i både skov og åbent landskab med drilske vandløb og søer, tæt på marker og græssende kvæg. Udover den 18-hullers golfbane finder du Pitch & Put/Par-3 bane, 18-hullers puttinggreen, 18-hullers indspilsgreen med bunkere samt Drivingrange med boldautomat.
Læs mere om Nexø Golf Klub her
Rø - Gudhjem Golfklub
Gudhjem Golfklub på Nordbornholm råder over Danmarks største golfanlæg. De to golfbaner ligger helt i pagt med den oprindelige højlyngsnatur i et typisk nordbornholmsk landskab med klipper, lyng, skov, søer og vandløb. Banerne i Rø har i alt 54 huller og er normalt åbne hele året. Bane nummer to ligger smukt ved Bornholms Kunstmuseum med udsigt over havet og med kig til Christiansø. På golfbanen i Rø finder du Par 3 bane (Pay&Play), puttinggreen samt drivingrange.
Læs mere om Gudhjem Golfklub her
Minigolf på Bornholm
Bornholm byder også på mange spændende minigolfbaner rundt omkring på øen, hvor hele familien kan prøve kræfter med golfspillet på en anderledes og sjov måde.











