Pressemeddelelser

Læs pressemeddelelser fra Destination Bornholm 

ECCO sætter Bornholm på det globale landkort

Den 2. december 2011

I næste uge får Bornholm besøg af et filmhold bestående af producenter, fotografer, modeller, stylister, make up- og hairartister, som vil lave optagelser i Gudhjem og Snogebæk.

ECCO kommer nemlig til Bornholm for at skyde skovirksomhedens globale efterårs- og vinterkampagne for næste år, og Bornholm vil på den måde nå ud til biografer, TV, blade og magasiner i de 94 lande over hele kloden, som ECCO markedsfører sig i.
Siden august har Destination Bornholm haft kontakt til ECCO og arbejdet på, at de skulle vælge netop Bornholm som baggrund for næste års vinterkollektion.
Og nu er det så lykkedes.

I oktober havde de et hold herovre på researchtur, hvor vi viste dem alt det gode, vi kunne forestille os de kunne bruge af natur, byer, mennesker, caféer og restauranter.
Vejret var smukt, og det var dejligt at opleve bornholmernes positivitet over for at åbne dørene og stille op for den fine markedsføring af Bornholm, vi forventer at få gennem ECCO.

Steder og statister er valgt ud, så nu vil vi bare glæde os til at se resultatet.


Baltic Food MessenBaltic Food MessenBaltic Food Messens pulje på kr. 75.000

Den 25. november 2011

I forbindelse med Baltic Food Messens pulje på 75.000 kr. modtog Destination Bornholm 9 ansøgninger om støtte til markedsføring.

Ansøgningerne blev sendt samlet til Baltic Food Messen, som har gennemgået og behandlet hver enkelt ansøgning.

Resultatet blev at Baltic Food Messen har udvalgt 2 ansøgninger, der hver skal have 25.000 kr. samt to ansøgninger, som skal dele den sidste portion på 25.000 kr.

De heldige modtagere af tilskud er:

Wonderfestiwall kr. 12.500

I ansøgningen stod der bl.a.:
Wonderfestiwall har nu kørt i 4 år, hvor festivalen er vokset fra at have 300 gæster til næsten 2500 deltagere i 2011.

Sidste år fik festivalen og Bornholm megen omtale i flere af de største landsdækkende medier; Politikken, B.T., Ekstra Bladet og DR. I 2010 sendte DR P3 live radio fra festivalen i to dage, mens internationale magasiner som Mainstage fra Tyskland havde sendt musikreportere til pladsen ved Hammershus.Ca. 30% af vores betalende gæster var tilrejsende københavnere, jyder, eksil-bornholmere, svenskere og tyskere (der havde taget turen helt fra Bayern).

Vi valgte fra starten at lægge Wonderfestiwall i ydersæsonen, for at bevise at det kan lade sig gøre at skabe et slagkraftigt arrangement udenfor højsæsonen.
Det samme gør sig naturligvis også gældende i 2012, hvor festivalen vil blive afholdt den 23. – 26. August.

Vi har høstet ros fra mange kanter, modtaget Bornholms Kulturpris 2 gange og i det hele taget bevist at unge kan tage ansvar og levere varen trods økonomisk krise og nedgang. Men vi vil ikke nøjes med dette, vi ønsker at videreudvikle det vi har startet. Derfor ønsker vi at satse endnu mere på den musikalske og unikke oplevelse det skal være at være en del af Wonderfestiwall. Vi vil forsøge at få endnu flere udenlandske artister på plakaten for Wonderfestiwall 2012.

Tilskuddet vil være med til at øge vores indsats med markedsføring i København og ikke mindst Sverige som vi har valgt at fokusere på i 2012. I Ystad ligger Syd Skånska som er gymnasium med over 2000 elever, alle potentielle nye festivalgæster.

Tejn IF kr. 12.500

I ansøgningen stod der bl.a.:
Vi vil hermed ansøge Baltic Food om midler til markedsføring af vores løb & events uden for øen.

Tejn IF løb har gennem de seneste 6 år været arrangør af flere spændende løb på Bornholm. Løb der især tiltrækker løbere fra hele Danmark og andre lande.

Vi vil gerne øge vores markedsføring på de sociale medier såsom facebook.dk og endomondo.com

Arrangementer vi ønsker at markedsføre

•    Salomon Hammer Trail
•    Cross marathon
•    6-24-48 timer løb
•    DIRT Extreme & DIRT for FUN
•    Christiansø marathon
•    Bornholms Landbrug marathon

Vores løb ligger alle uden for højsæsonen på Bornholm og giver derved de tilrejsende løbere mulighed for at opleve øen på andre årstider end sommeren.

Flere af vores løb er blevet omtalt i løbemagasiner, landsdækkende tv og på nettet og vi er altid blevet omtalt meget positivt. Tejn IF/løb er anerkendt af ultraløbere i hele Danmark. 

Alle de løb vi arrangerer er blevet til løb som der oftest tiltrækker løbere fra den anden side af vandet.

Salomon Hammer Trail blev i 2011 kvalifikationsløb for Ultra Trail de Mont Blanc og fra 2014 vil løbet også være kvalifikationsløb for Western States Endurance Run som det eneste løb i Danmark. Vi har store ambitioner med Salomon Hammer Trail og forventer at fordoble deltagerantallet i 2012.

Bornholms Sommerhus Udlejning kr. 25.000

I ansøgningen stod der bl.a.:
Vi ønsker at synliggøre Bornholm overfor tyske bedsteforældre.

Baggrunden er den danske kampagne Bedsteforældre og børnebørn, som jeg synes er en udmærket ide og som jeg gerne vil køre som en del af vores kampagne i 2012.
Medierne: tyske magasiner som har 60+ generationen som målgruppe plus udvalgte topsegment ugeblade som ZEIT.

Markedsføringen skal slå på sommerhusferie sammen med jeres børnebørn og aflastning for forældrene samtidig. Lær vores spændende, fredelige og naturprægede ø at kende.

Perioden markedsføringen skal køre på vil være udenfor den tyske kerne-sommerferieperiode 30.6.-21.8. og annonceringen skal foregå i hver udgave fra december 2011 til august 2012

Budget: kr. 50.000 egne midler, kr. 50.000 fra det søgte tilskud.

Team Bornholm kr. 25.000

I ansøgningen stod der bl.a.:
Musikk-Treff-Bornholm - musikfestival for norske voksenkorps/musikforeninger.

Baggrund og motivering for ansøgning Team Bornholm har i en årrække gennemført festivaler målrettet specielle kundesegmenter. Festivalerne gennemføres i ydersæsonerne for dermed at kunne forlænge Bornholms turistsæson mest muligt.

Som et nyt tiltag til sæson 2012 ønsker Team Bornholm at etablere ”Musikk-Treff-Bornholm” for norske voksen-musikkorps. Idégrundlaget er, at Team Bornholm i gennem en årrække har gennemført festivaler for norske ungdoms-musikkorps. Festivalen for ungdoms-musikkorps er i dag den næststørste korpsfestival i Europa, og har gennem årene skabt mere end 45.000 ekstra overnatninger på Bornholm. Mange af disse ungdoms-musikanter er i dag deltagere i voksen-musikkorps. Musikanterne har derfor en latent præference på Bornholm, som ved etablering af en festival for voksen-musikkorps kan vækkes – og dermed skabe nye overnatninger på Bornholm.

Musikk-Treff-Bornholm er tiltænkt afholdt i dagene 25. maj – 28. maj, hvilket således er i tråd med, at vi ønsker at skabe ekstra overnatninger i ydersæsonerne. Programmet påtænkes gennemført således:

Målsætning
Team Bornholm har en ambitiøs målsætning om, at festivalen skal skabe minimum 400 ekstra overnatninger på Bornholm i 2012. Denne målsætning forudsætter en intensiv markedsføring af arrangementet.

Festivalen et tiltænkt som værende en årlig tilbagevendende begivenhed, og vi mener, at det langsigtede potentiale bør være i niveauet 1.000 ekstra overnatninger årligt. Dette kræver dog, at festivalen allerede i startåret 2012 bliver en succes med mange deltagere, som dermed kan sprede budskabet om de mange muligheder og oplevelser på Bornholm.

Baggrunden for uddelingen af midlerne er som følger:
Baltic Food Messen og Destination Bornholm fortsætter samarbejdet omkring tilskud til markedsføringsaktiviteter til gavn for hele Bornholm, hvilket betyder, at vi igen i år kan dele ud af overskuddet fra Baltic Food Messen 2011.

Tilskud til markedsføring af aktiviteter
Er du inden for turistbranchen og kunne du tænke dig at få del i overskuddet fra årets Baltic Food Messe?

Baltic Food Messen, der er en lukket fagmesse, afholdes hvert år i Aakirkeby-hallerne. og varierer fra år til år med skiftevis en stor samt en mindre messe. I år var det en "mindre" messe, men alligevel gav den et flot overskud som turisterhvervet nu kan søge en del af.

Beløbet er målrettet eksterne markedsføringsaktiviteter, der er med til at synliggøre Bornholm som et feriested uden for højsæsonen.

Der er en række kriterier, som skal opfyldes, for at man kan søge tilskud fra messepuljen – således skal din aktivitet leve op til nedenstående:
•    understøtte en ekstern markedsføring af Bornholm – dvs. markedsføringsaktiviteter, der foregår uden for Bornholm.
•    virke sæsonforlængende – dvs. at aktiviteter i højsæsonen ikke kan få støtte
•    være udtryk for nytænkning – forstået på den måde, at også eksisterende aktiviteter kan komme i betragtning, så længe der stadig er tale om nytænkning og et nyt tiltag inden for den givne aktivitet.
Kan du svare ja til ovenstående, så send en ansøgning om tilskud til aktiviteter til marketingchef Paw Brylet på paw@bornholm.info senest den 21. oktober 2010.

Din ansøgning skal indeholde en kort beskrivelse af aktiviteten med angivelse af, hvordan pengene vil blive brugt. Der kan søges om beløbsstørrelser på mellem kr. 25.000 og 50.000, således at der kan gives max 3 og minimum 2 uddelinger fra årets pulje, der er på 75.000 kr.

Behandlingen af ansøgningerne foretages af Baltic Food Messen umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Vær opmærksom på, at kun ansøgere, der er bidragydere til Bornholms Synlighed via Destination Bornholm, kan få udbetalt midler fra puljen.


Discovering the NorthDiscovering the NorthBornholm med i stor tysk TV-satsning

Den 15. november 2011

En ny stor tyskproduceret TV-serie om de nordiske lande vil i løbet af december rulle over skærmene på arte-kanalen, og når den gør det, bliver det også med et Bornholmsk islæt.

Serien er i 15 afsnit af hver 45 minutter, og den præsenterer Norden fra dens bedste side set fra både land og hav, men især fra luften. Et gennemgående element er nemlig helikopteroptagelser af nogle af de mest spektakulære landskaber og steder i Norden, og kameraet tager seerne med på mavekildrende ture hen over såvel islandske vulkaner, som norske fjorde og fjelde, grønlandske isbjerge, kalkklinterne ved Møn samt ikke mindst de bornholmske klippekyster og Hammershus ruiner.

De smukke naturoptagelser er garneret med små portrætter af ca. 90 kvinder og mænd, fra alle hjørner af regionen, så seerne også får et indblik i den nordiske mentalitet og kultur. En af dem er Marit Starn fra Christiansø.

Serien er produceret af det tyske produktionsselskab ’dmfilm und tv produktion GmbH & Co KG’, og de har brugt ca. to år på serien, som de selv betegner som den største samlede TV-fortælling om de nordiske lande, der hidtil er produceret. Optagelserne er i HD-kvalitet, og helikopteroptagelserne er gennemført med Cineflex-systemet, der er anerkendt som det bedste udstyr, der findes til denne type optagelser, så der venter seerne en stor visuel oplevelse.

Destination Bornholm har bistået produktionsholdet med kontakter, og her ser man det som en del af markedsføringen af Bornholm: ”De første optagelser vi har set lover fantastisk godt for hele serien, der har et meget højt teknisk kvalitetsniveau”, siger direktør Kim Caspersen. ”Indtil videre vil serien blive vist på både arte og ZDF, hvilket primært når ud til tyske seere. Det er godt, fordi Tyskland er vores vigtigste udenlandsmarked,  men vi håber, at serien vil blive solgt til andre stationer også, så den kan nå ud til endnu flere seere”.

Serien præsenteres ved en pressepremiere den 21. november i de nordiske ambassader i Berlin. Invitation til pressemødet er vedhæftet.

Første afsnit sendes på arte den 5. december. Afsnittet, hvor Bornholm er med – i øvrigt i selskab med Sydsverige – sendes den 16. december kl. 19.30.
Inden da kan man få et smugkig på YouTube på http://www.youtube.com/user/dmfilmHH?feature=mhee

Flere informationer kan fås hos produktionsselskabet: Caroline Rollinger Mail: caroline.rollinger@dmfilm.de Tel: +49 (0)40 3992 0142 Web: www.dmfilm.de

Marit Starn fra Christiansø er en af de ca. 90 nordboer, der medvirker i den tyske TV-serie om Norden.


ECCO sko på Bornholm

Den 18. oktober 2011

Kan man forestille sig en bedre baggrund for vinterens varme støvler og sko end Bornholms rå natur, smukke byer og dejlige mennesker?

Destination Bornholm har gennem den seneste måned været i dialog med ECCO og deres amerikanske produktionsselskab, for at finde egnede locations og statister til 2012 vinterkataloget, reklamefilm og andet markedsføringsmateriale.

I sidste uge sendte de så et hold på 6 herover på research.
Destination Bornholm var med på turen, lavede aftaler, viste rundt, og hjalp med alt det praktiske. 
Vejret var smukt og det var dejligt at opleve bornholmernes positivitet over for at åbne dørene og stille op for den fine markedsføring af Bornholm, vi forventer at få gennem ECCO.

Der blev kørt mange kilometer og kigget på klipper og hav, ruiner, huse, skure, restauranter og møller, havne, både og mennesker.
Alt hvad de kunne nå på to døgn.

Vi regner med at se ECCO herovre igen til de egentlige optagelser i begyndelsen af december.

 


PakketapePakketape

 

Pakketape med reklame på for Bornholm

Den 20. september 2011

Der er mange måder at synliggøre Bornholm på.

En ny og lidt mere utraditionel måde at synliggøre Bornholm på er at udnytte den pakketape vi bruger til at lukke kasser og andet emballage med, når vi sender varer af sted til ind- og udland.

Efter en idé fra firmaet Borngros om at bruge pakketape som reklamebærer for Bornholm har vi på Destination Bornholm undersøgt mulighederne for at få Bornholm profileret på en tape, der kunne købes af så mange som mulig .

Trods den relativt enkle idé, er vi gået grundigt til værks, og sammen med Borngros har vi holdt flere møder med erhvervet for at afdække deres ønsker og behov til en pakketape med tryk på.

Svaret på de møder blev, at tapen skulle være tilgængelig både som industrirulle og som alm. pakketape. Derudover skulle prisen være konkurrencedygtig med den almindelige neutrale tape.

De udfordringer har vi fået løst gennem et samarbejde med Øens engros. Hvert år sælger og distribuerer Øens engros store mængder pakketape, og gennem gode indkøbsaftaler har de kunnet skaffe tape med tryk på til en meget favorabel pris. Øens engros har endvidere en god distribution, som sikrer, at vi kan få tapen ud til virksomheder og forretninger på hele Bornholm.

Det er et lille, men meget effektivt tiltag. Pakketapen bliver set af mange forskellige mennesker både i transportsystemet og ude blandt modtagerne. Tænk bare hvor ofte vi ser kasser og andet emballage stå inde i butikkerne, før de når at blive pakket ud.

Vi er meget glade for, at det nye og utraditionelle samarbejde med Øens engros og Borngros-netværket har ført til en løsning på indkøb og distribution af denne ”bornholmertape”

Ved at købe og bruge ”Bornholms-tape” kan bornholmske virksomheder, uanset størrelse, branche, og stort set uden ekstra omkostninger yde en lille, men værdifuld indsats for markedsføringen af Bornholm.

Den nye tape, som er klar til distribution november/december, er en klar tape med logo i sort, og kan fås både i industriruller og i små ruller til håndmaskiner.

Med en levering til december er der mulighed for, at de mange juleordrer, vi sender over vandet, kan følges på vej med en omgang Bornholm, Bornholm, Bornholm på emballagen. Den første bestilling er allerede afgivet, og Borngros-Netværket, som bl.a. indbefatter Lehnsgaard Rapsolie, Johannes Dam & Søn (Rugkiks) m.fl., bliver de første til at bruge tapen til at pakke deres produkter.

Hvis man gerne vil være med til at markedsføre Bornholm og samtidig få adgang til en god og billig tape, kan man derfor trygt henvende sig til Øens engros.


Folkemødet 2011Folkemødet 2011Folkemødet gav god omsætning

Den 14. september 2011

Der er bred enighed om, at Folkemødet på Bornholm i juni var en stor succes både med hensyn til deltagere, aktiviteter og omtale i landets medier. Men nu er der også kommet lidt tal på, at det var god idé og forretning rent økonomisk for Bornholm.

"Selvom det kan være svært at afgøre præcis hvor mange af overnatningerne i juni, der var direkte afledt af Folkemødet, er det på baggrund af tilbagemeldinger fra overnatningssektoren vores vurdering, at mødet genererede ca. 2.500 ekstra overnatninger på øen. Og baseret på et døgnforbrug for forretningsrejsende på ca. 1600 kr. i døgnet, giver det alene ca. 4 millioner kr. i meromsætning til Bornholm”, siger direktør for Destination Bornholm, Kim Caspersen, og uddyber:

”Og dertil skal man så lægge den meromsætning mødet affødte til alle dem, der servicerede mødet med telte, boder, transport og så videre, og vores skøn her er, at det har givet en meromsætning i samme størrelsesorden. Så et samlet forsigtigt bud på den økonomiske betydning af mødet ligger nok i størrelsesordenen 8 mio. kr. Og det skulle overraske mig meget, hvis det ikke bliver endnu større næste år.”, afslutter han, og anser i øvrigt Folkemødet som et af de bedste initiativer, der er udsprunget på Bornholm i lang tid, og sender dermed en stor cadeau til borgmesteren og hendes ansatte.

Folkemødesekretariatet estimerer selv, at der var ca. 10.000 deltagere til de 256 registrerede arrangementer, der blev afholdt i dagene i juni. 

Folkemødet


Samarbejde mellem BornPoultry og Destination BornholmSamarbejde mellem BornPoultry og Destination BornholmBornpoultry og Destination Bornholm afholdt i august en konkurrence

Den 5. september 2011

Bornpoultry og Destination Bornholm har i august afholdt en konkurrence hvor vinderen blev præmieret med et hotelophold for 2 personer på Stammershalle Badehotel incl. transport til og fra øen. Desuden får vinderen mulighed for at nyde en middag på Stammershalle badehotel hvor bornholmerhanen indgår. Bornpoultry stod for den praktiske del af konkurrencen mens Destination Bornholm sørgede for markedsføringen af konkurrencen. Endvidere takkes Stammershalle Badehotel og Færgen for velvillighed og imødekommenhed i forbindelse med dette samarbejde.

Konkurrencen blev en succes med ikke mindre end 824 besvarelser. Dette viser med tydelighed stor interesse for både bornholmerhanen og Bornholm og  Bornpoultry og Destination Bornholm er meget glade for samarbejdet og den store deltagelse.

Vinderen blev Hanne Andersen fra Hvidovre, der glæder sig til opholdet på Bornholm.

Mere om Bornpoultry


Dagstur med GourmetBornholmDagstur med GourmetBornholmFå smag for Bornholm med DFDS Seaways

Den 11. august 2011

Tag på MiniCruise med bornholmske lækkerier.

DFDS Seaways tilbyder den 21. august et 3,5 timers MiniCruise på Øresund med fokus på Bornholmske lækkerier. De kulinariske bølger går højt, når gæsterne ombord på Crown of Scandinavia får mulighed for at smage, hvad de bedste råvarer fra solskinsøen kan blive til i hænderne på ægte madkunstnere. Derudover vil der være debat med kendte kokke og madskribenter, der vil diskutere, hvad fremtiden kan og vil bringe på fødevareområdet.

DFDS Seaways har valgt at bakke op om den kulinariske fest, Copenhagen Cooking, der igen i år løber af stablen i hovedstaden. I den anledning har DFDS Seaways i samarbejde med Gourmet Bornholm og inViO (Innovationsnetværk for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi) sammensat en petit-four af et MiniCruise i Øresund på bare 3,5 timer, men med rig lejlighed til at gæsterne kan få smag for Bornholm og de mange fantastiske råvarer øen har at byde på – også selvom turen ikke i sig selv går til Østersøens perle.

Det eksklusive MiniCruise, der foregår ombord på Crown of Scandinavia, giver udover oplevelser for smagsløgene også mulighed for at købe gourmetprodukterne med hjem, opleve unik bornholmsk kunst og kunsthåndværkere samt et møde med de bornholmske turismeerhverv og Gourmet Bornholm. Endelig vil der være underholdning ombord ved den kendte bornholms-bosiddende kapelmester Henrik Krogsgaard og sangerinden Rie Dam, der vil fremføre et bornholmsk såvel som internationalt repertoire.

I forlængelse af gourmet-oplevelsen ombord og den almene debat om kvalitet, økologi, dyrevelfærd med mere, vil der blive mulighed for at opleve et ekspertpanel bestående af kendte kokke, madskribenter og forbrugerrepræsentanter. De lægger op til debat om fremtidens fødevarer og vil diskutere, hvordan fremtiden tegner for gourmetprodukter, producenter og forbrugere - ikke mindst i lyset af, at danskerne er den befolkningsgruppe i den vestlige verden, der vil betale mindst for deres fødevarer.

Arrangementet med udstillinger, smagsprøver, debat og underholdning omfatter også frokostbuffet med bornholmske delikatesser samt to øl eller vand og derefter kaffe eller the med stor kagebuffet.
Prisen for det velsmagende mini-cruise er 498,- kroner per person. Børn mellem 4 og 15 år er halv pris. Babyer mellem 0 og 3 år er gratis uden forplejning.

Booking kan ske på www.dfdsseaways.dk


Samarbejde mellem BornPoultry og Destination BornholmSamarbejde mellem BornPoultry og Destination BornholmSamarbejde mellem BornPoultry og Destination Bornholm

Den 29. juli 2011

BornPoultry lancerer i august en kampagne, hvor de i samarbejde med Destination Bornholm udsteder en konkurrence, hvor præmien er et weekendophold på Bornholm.

BornPoultrys Bornholmerhane, som er garant for den gode smag og den gode madoplevelse, sælges allerede i store dele af landet. Med denne kampagne ønsker BornPoultry at øge synligheden af deres kvalitetsprodukt samtidig med at de er med til at markedsføre Bornholm.

I ugerne 31-34 vil Bornholmerhanens emballage være påført en etiket, der fører kunden til bornholmerhanens konkurrencesite, hvor der skal besvares nogle få spørgsmål.

Den 29. august 2011 trækkes der, blandt de rigtige svar, lod om et weekendophold for 2 personer på Stammershalle Badehotel incl. transport til og fra øen med Bornholmerfærgen. Derudover inkluderer præmien en middag på Stammershalle Badehotel hvor bornholmerhanen naturligvis indgår. Hotellet har i år ansat Daniel Kruse som køkkenchef. Daniel har blandt andet vundet kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem i 2010 samt Roussillon Dessert Trofæ også i 2010. Derudover har Daniel været deltager på kokkelandsholdet gennem flere år.

Vinderen kan derfor, udover et hotelophold på et af Bornholms smukkest beliggende hoteller, glæde sig til en smagsoplevelse af de store når middagen skal indtages.

På Destination Bornholm er vi meget glade for dette samarbejde med BornPoultry. Vi kan på denne måde være med til at udbrede kendskabet til bornholmerhanen samtidig med vi synliggør Bornholm.

Vi er i øvrigt altid meget interesserede i at tale fra andre lokale producenter, der kan se mulighederne i et samarbejde med os.


Bornholms VelkomstcenterBornholms VelkomstcenterFlere besøgende i Velkomstcentret

Den 5. juli 2011

Lørdag den 2. juli var der 1.154 besøgende mod 492 den tilsvarende lørdag sidste år.

I den forgangne uge har der dag for dag været markant flere besøgende i Bornholms Velkomstcenter i Rønne. Stigningerne ligger på mellem 30 og 135 procent.

Efter vores bedste overbevisning, så vidner det om en øget interesse for Bornholm og om, at vi får flere turister i år end sidste år. Vi taler ikke blot om en enkelt dag, men om en tendens. Var det en enkelt dag med fem-ti procents stigning, ville vi ikke turde konkludere noget.

Marketingchef Paw Brylet tilskriver blandt andet hurtigfærgen Leonora Christinas store kapacitet og en øget markedsføring fremgangen i antallet af turister. Den synlighed, vi har opnået, giver nu pote, og Paw Brylet peger på, at en sommerhusudlejer for eksempel har fortalt ham om en 60 procents stigning i antallet af polske turister i år, og selv om det er ud fra små tal, viser det også en udvikling.


Yoghurt fra Bornholms AndelsmejeriYoghurt fra Bornholms AndelsmejeriYoghurt og Bornholm

Den 8. april 2011

Bornholms Andelsmejeri har velvilligt har stillet deres prisbelønnede letmælksyoghurt til rådighed for markedsføring af Bornholm.

Foråret er på vej og Bornholm er klar til at indtage de danske morgenborde

På hver af mejeriets 4 forskellige yoghurtvarianter har vi fået lov til at bruge noget af pladsen til at bringe vores markedsføringsbudskaber. Det gør vi med en kort tekst, et lille citat og et godt billede af lokale, som på hver deres måde udtrykker deres glæde over at bo på Bornholm.

Fra denne uge og frem til september måned vil kunderne i 414 Nettobutikker, 85 Føtex varehuse og 15 Bilka varehuse landet over få lejlighed til at stifte bekendtskab med Lillian & Steen fra Allinge, naturvejleder Tino, Julie på 8 år, Tove fra Listed og Magnus fra Sandvig.

Idéen til denne lidt utraditionelle form for markedsføring opstod under et uforpligtende møde med mejeriet. På mødet fandt vi hurtigt ud af at vi havde en fælles interesse i at synliggøre Bornholm på en positiv måde. Direktør Per Olesen var meget imødekommende, og  inden mødet var slut tilbød mejeriet at vi kunne få siderne på deres Yoghurtkartoner stillet til rådighed.

En række af de medvirkende fra Regionalkataloget 2010, var friske og sagde med det samme ja til at lægge ansigter og citater til.

Vi er fra Destination Bornholms side meget taknemmelige for at de endnu en gang trækker i de patriotiske klæder og på den måde er med til at synliggøre Bornholm på en personlig og imødekommende måde.

Vores grafiker har sat tekst og billeder op, og udstyret hver yoghurtvariant med en personlig hilsen. Med stor hjælp fra Helle Stryhn, Bornholms Andelsmejeri fik vi det praktiske på plads med bestilling m.v..

Mejeriet er startet med at tappe på de nye kartoner i denne uge og inden længe vil tusindvis af danskere bl.a. kunne læse:

Bornholm er en fantastisk ø. Det ved vi Bornholmere allerede. Men vi er langt fra alene om at elske vores ø. Hver år får vi besøg af over en halv million mennesker – og ca. 80% vender tilbage for at få mere Bornholm. Ingen kender dog øen bedre end de lokale.

På denne karton – og en række andre yoghurt variationer – har vi givet ordet til en stribe vidt forskellige bornholmere. De byder dig velkommen og fortæller om deres helt personlige vinkel om det lille, stykke land midt i Østersøen. Vi håber det vil inspirere dig til et besøg og glæder os til at se dig!

Alle kan trænge til lidt mere Bornholm!

Det har været en sjov og spændende proces og vi er positivt overrasket over mejeriets handlekraft og evne til at føre idéen ud i livet. Nu er vi spændte på reaktionerne, og om de får samme gennemslagskraft som da vi lancerede regionalkataloget sidste år. Her blev de medvirkende meget hurtigt kendt og Tove fra Listed har mange sjove historier om danskere og udlændinge der stopper hende og spørger om hun er dén Tove fra Listed. Kronen på værket var da tysk TV sendte et TV hold op for at lave et indslag med Tove.

Denne og mange andre historier kan uddybes hos undertegnede eller hos de medvirkende selv.

Skulle der være andre lokale producenter, der som mejeriet kan se mulighederne i et samarbejde med Destination Bornholm er de meget velkomne til at kontakte os.


Leonora Christina, BornholmerFærgenLeonora Christina, BornholmerFærgenVores hjemlige navnedebat er med til at danne grundlag for ekstra omtale i Tyskland

Den 2. marts 2011

Vores hjemlige navnedebat er med til at danne grundlag for ekstra omtale i Tyskland når det gælder Færgens forøgede kapacitet på Tysklandsruten.

Vi fortsætter med at udnytte navnedebatten i markedsføringsmæssig henseende på det tyske marked… her har en af vores rigtig dygtige samarbejdspartnere Reiner Büchtmann fra VisitDenmark skrevet og udsendt nedenstående pressemeddelelse til hans kontaktnet på mere end 2.000 pressefolk, der sidder på rejseredaktionen eller hovedredaktionen  rundt om i de tyske medier.

I denne her gode historie om vores netop overståede navneafstemning får Reiner indflettet, at Færgen indsætter Povl Anker på den tyske rute og at vi på den måde får fordoblet bilkapaciteten og firedoblet personkapaciteten til Bornholm fra Sassnitz.

Omtalen af den forøgede kapacitet falder på det helt rigtige tidspunkt. I forvejen satser vi mere end 2 mio. kr. på det tyske marked i år, og budskabet er med til at understøtte den massive annoncering vores partnere har sat i værk.

VOLKSABSTIMMUNG AUF BORNHOLM:
Umstrittende Königstochter Leonora Christina wird
nun doch Namenspatronin der neuen Ostsee-Superfähre

Jetzt sprach das Volk: Die neue Superfähre der Reederei BornholmerFærgen wird nun doch „Leonora Christina“ heißen. Bei einer öffentlichen Abstimmung über den Namen, zu der sich die Reederei nach heftigem Streit in der Bevölkerung gezwungen sah, erreichte die Königstochter aus dem 17. Jahrhundert schon im zweiten von drei möglichen Wahlgängen mit hauchdünnen 50,27 Prozent die erforderliche absolute Mehrheit der abgegebenen 9.340 gültigen Stimmen. Im Vergleich zu ihren vier Konkurrentinnen war der Sieg souverän: Sogar die im Lande ungemein populäre Prinzessin Mary, Frau des Kronprinzen Frederik, musste sich mit nur 18,5 Prozent der Stimmen begnügen – Platz 3.
 
Damit fällt in Dänemark eine weitere Männerdomäne: Noch nie trug eine Fähre auf den seit 1866 im Liniendienste befahrenen Routen zwischen der Sonneninsel in der Ostsee und dem Mutterland einen Frauennamen. Zuletzt waren starke Typen aus dem Freiheitskampf der Bornholmer gegen schwedische Besatzer im Jahr 1658 Namenspatrone wie Povl Anker und Villum Clausen.
  
Leonora Christina lebte 1621–1698, bezeichnete sich gern als Lieblingstochter des dänischen Renaissancekönigs Christian IV. und war Gräfin von Schleswig und Holstein. An Bornholm dürfte sie kaum schöne Erinnerungen gehabt haben, saß sie dort doch 17 lange Monate im Turm der Burg Hammershus in Festungshaft. Später folgten weitere 22 Jahre Haft in Kopenhagen.
  
Leonora Christina war bei ihrem Halbbruder und Nachfolger ihres Vaters Frederik III. in Ungnade gefallen, weil sie auch dann noch zu ihrem Mann, Ex-Reichshofmeister Corfitz Ulfeldt hielt, als der längst wegen Hochverrats zum Vorteil des damaligen dänischen Erzfeindes Schweden zum Tode verurteilt war. Das war auch der Grund für den Streit über den Namen der neuen Fähre, der jetzt zur Volksabstimmung führte.
  
Leonora wurde trotz alledem eine Ikone ihrer Zeit, weil sie mit ihren Haft-Erinnerungen ›Jammers Minde, Denkwürdigkeiten der Gräfin Leonora Christina Ulfeldt‹ das erste bedeutende Werk dänischer Literatur nach dem Mittelalter schrieb. Seit 2006 gehört es zum offiziellen dänischen Kulturkanon, dem Kulturerbe des ältesten Königreichs der Welt, in einem Atemzug genannt mit Hans Christian Andersens Märchen oder der Kleinen Meerjungfrau in Kopenhagen.
  
Die bis zu 40 Knoten – etwa 75 km/h – schnelle „Leonora Christina“ wird mit 113 m Länge und einer Kapazität von 1.400 Passagieren und 357 Fahrzeugen eine der größten kommerziell genutzten Doppelrumpf-Fähre weltweit sein. Das in Westaustralien gebaute Schiff wird nach einer Reise um die halbe Welt Anfang Mai in ihren neuen Heimatgewässern erwartet und soll ab 15. Juni in den Fahrplan von BornholmerFærgen integriert werden. Sie wird dann bis fünfmal täglich in jede Richtung zwischen Bornholm und Ystad in Südschweden pendeln mit einer planmäßigen Überfahrtszeit von ca. 80 Minuten – konventionellen Fähren brauchen etwa zweieinhalb Stunden.
  
Die Indienststellung der „Leonora Christina“ setzt bei BornholmerFærgen Kapazitäten frei, die im Sommer 2011 zwischen Deutschland und Bornholm auf der Route Sassnitz Mukran (Insel Rügen) – Rønne zum Einsatz kommen. Dort wird auf allen wichtigen Abfahrten die M/F Povl Anker eingesetzt. Die konventionelle Fähre kann 240 PKW und 1.500 Passagiere transportieren, was eine Verdoppelung der PKW- und annähernd eine Vervierfachung der Passagierkapazitäten auf dieser Route bedeutet. Nach Reedereiangaben ist kein Einsatz einer Schnellfähre auf der Direktroute nach Deutschland geplant, was die Überfahrt von gut 3,5 auf 2 Std. verkürzen könnte.
  
BornholmerFærgen ist Teil der im Januar gebildeten Danske Færger A/S, die über Dänemark verteilt acht Linien mit 13 Fähren bedient und damit größte innerdänische Fährreederei ist. Fahrpläne und Buchungsportal für BornholmerFærgen auch in deutscher Sprache: www.bornholmerfaergen.dk. Informationen über Bornholm: www.bornholm.info, www.bornholm.de. Informationen über Dänemark allgemein: www.visitdenmark.de


MesserMesserFebruar måned står i feriemessernes tegn

Den 10. februar 2011

Denne weekend slår Bella Centeret dørene op for ”Ferie i Bella”, og om fjorten dage går det løs igen på ”Ferie for Alle” i Herning.

Destination Bornholm og 20 aktører inden for overnatning, attraktioner, kunsthåndværk og fødevarer  vil på de to store danske feriemesser profilere og sælge Bornholm til den store guldmedalje.

Der er lagt et meget stort stykke arbejde i dette års messer, og arbejdet startede allerede da vi kom hjem fra messerne sidste år, hvor der var en klar holdning om at messerne havde udviklet sig til en rodet oplevelse.

For at komme rodet til livs og samtidig få en mere fleksibel løsning, der skulle kunne fungere både på 325 m2 i Bella og på 9m2 i Hamborg, gik vi i samarbejde med Danmarks Designskole, Kulturvækst Bornholm og nogle dygtige drenge fra Roskildefestivalen. Målet var at få lavet en enkel, luftig og overskuelig stand, som skulle kunne skaleres op og ned afhængig af de antal m2 vi havde til rådighed.

Resultatet er blevet et messekoncept opbygget i mobile og genanvendelige moduler, på 30x30, 40x40 og 50x50 cm. Modulerne er nemme at flytte rundt med, de kan sammensættes i højden og i bredden, og så kan de sættes ind i hinanden når de skal stå på lager og fylde så lidt som muligt. 

De er perfekte til at vi kan udstille med et mere ensartet udtryk, samtidig med at de er i stand til at give de enkelte aktører mulighed for at vise hver deres særpræg, og på den måde give udtryk for den forskellighed vi finder herovre.

Torsdag var opstillingsdag i Bella Centeret, og de 325 m2 er blevet indrettet ud fra et princip om, at messens deltagere kan præsentere deres produkter, services og attraktioner. Ovenover det hele hænger et 15 meter langt banner der siger Mere Bornholm – Mere Færge, for på den måde at gøre opmærksom på den øgede kapacitet vi får til sommer med den nye store hurtigfærge.

Deltagerne i Bella og Herning er Sandvig Camping, Hotel Fredensborg, Griffen og Den Bornholmske Diamant Spa, Grethas Pension, Hotel Romantik, Det lille Rejsebureau, Elisabeth Müller, Nexø Familiecamping, Aakirkeby Camping, Lehnsgaard Rapsolie, Den gamle Skole, Svaneke Is, Karamelleriet, Den bornholmske Spritfabrik, Svaneke Bolcher, Aarsdale Silderøgeri, Bornholms Mosteri, Christiansøfarten, Færgen  og Kulturvækst/Sammenslutning af bornholmske oplevelsescentre.

I forbindelse med Baltic Food Messens pulje på 75.000 kr. modtog Destination Bornholm 9 ansøgninger om støtte til markedsføring.

 

(Se baggrund for uddeling nederst i mailen)

 

Ansøgningerne blev sendt samlet Baltic Food Messen, som har gennemgået og behandlet hver enkelt ansøgning.

 

Resultatet blev at Baltic Food messen har udvalgt 2 ansøgninger, der hver skal have 25.000 kr. og de har udvalgt to ansøgninger, som skal dele den sidste portion på 25.000 kr.

 

De heldige modtagere af tilskud er:

 

Wonderfestiwall kr. 12.500

 

I ansøgningen stod der bl.a.:

Wonderfestiwall har nu kørt i 4 år, hvor festivalen er vokset fra at have 300 gæster til næsten 2500 deltagere i 2011.

 

Sidste år fik festivalen og Bornholm megen omtale i flere af de største landsdækkende medier; Politikken, B.T., Ekstra Bladet og DR. I 2010 sendte DR P3 live radio fra festivalen i to dage, mens internationale magasiner som Mainstage fra Tyskland havde sendt musikreportere til pladsen ved Hammershus.Ca. 30% af vores betalende gæster var tilrejsende københavnere, jyder, eksil-bornholmere, svenskere og tyskere (der havde taget turen helt fra Bayern).

 

Vi valgte fra starten at lægge Wonderfestiwall i ydersæsonen, for at bevise at det kan lade sig gøre at skabe et slagkraftigt arrangement udenfor højsæsonen.

Det samme gør sig naturligvis også gældende i 2012, hvor festivalen vil blive afholdt den 23. – 26. August.

 

Vi har høstet ros fra mange kanter, modtaget Bornholms Kulturpris 2 gange og i det hele taget bevist at unge kan tage ansvar og levere varen trods økonomisk krise og nedgang. Men vi vil ikke nøjes med dette, vi ønsker at videreudvikle det vi har startet. Derfor ønsker vi at satse endnu mere på den musikalske og unikke oplevelse det skal være at være en del af Wonderfestiwall. Vi vil forsøge at få endnu flere udenlandske artister på plakaten for Wonderfestiwall 2012.

 

Tilskuddet vil være med til at øge vores indsats med markedsføring i København og ikke mindst Sverige som vi har valgt at fokusere på i 2012. I Ystad ligger Syd Skånska som er gymnasium med over 2000 elever, alle potentielle nye festivalgæster.

________________

 

Tejn IF kr. 12.500

 

I ansøgningen stod der bl.a.:

Vi vil hermed ansøge Baltic Food om midler til markedsføring af vores løb & events uden for øen.

 

Tejn IF løb har gennem de seneste 6 år været arrangør af flere spændende løb på Bornholm. Løb der især tiltrækker løbere fra hele Danmark og andre lande.

 

Vi vil gerne øge vores markedsføring på de sociale medier såsom facebook.dk og endomondo.com

 

Arrangementer vi ønsker at markedsføre

 

  • Salomon Hammer Trail
  • Cross marathon
  • 6-24-48 timer løb
  • DIRT Extreme & DIRT for FUN
  • Christiansø marathon
  • Bornholms Landbrug marathon

 

Vores løb ligger alle uden for højsæsonen på Bornholm og giver derved de tilrejsende løbere mulighed for at opleve øen på andre årstider end sommeren.

 

Flere af vores løb er blevet omtalt i løbemagasiner, landsdækkende tv og på nettet og vi er altid blevet omtalt meget positivt. Tejn IF/løb er anerkendt af ultraløbere i hele Danmark.  

 

Alle de løb vi arrangerer er blevet til løb som der oftest tiltrækker løbere fra den anden side af vandet.

 

Salomon Hammer Trail blev i 2011 kvalifikationsløb for Ultra Trail de Mont Blanc og fra 2014 vil løbet også være kvalifikationsløb for Western States Endurance Run som det eneste løb i Danmark. Vi har store ambitioner med Salomon Hammer Trail og forventer at fordoble deltagerantallet i 2012.

_______________

 

Bornholms Sommerhus Udlejning kr. 25.000

 

I ansøgningen stod der bl.a.:

Vi ønsker at synliggøre Bornholm overfor tyske bedsteforældre.

 

Baggrunden er den danske kampagne Bedsteforældre og børnebørn, som jeg synes er en udmærket ide og som jeg gerne vil køre som en del af vores kampagne i 2012.

Medierne: tyske magasiner som har 60+ generationen som målgruppe plus udvalgte topsegment ugeblade som ZEIT.

 

Markedsføringen skal slå på sommerhusferie sammen med jeres børnebørn og aflastning for forældrene samtidig. Lær vores spændende, fredelige og naturprægede ø at kende.

 

Perioden markedsføringen skal køre på vil være udenfor den tyske kerne-sommerferieperiode 30.6.-21.8. og annonceringen skal foregå i hver udgave fra december 2011 til august 2012

 

Budget: kr. 50.000 egne midler, kr. 50.000 fra det søgte tilskud.

_______________

 

Team Bornholm kr. 25.000

 

I ansøgningen stod der bl.a.:

Musikk-Treff-Bornholm (musikfestival for norske voksenkorps/musikforeninger)

Baggrund og motivering for ansøgning Team Bornholm har i en årrække gennemført festivaler målrettet specielle kundesegmenter. Festivalerne gennemføres i ydersæsonerne for dermed at kunne forlænge Bornholms turistsæson mest muligt.

 

Som et nyt tiltag til sæson 2012 ønsker Team Bornholm at etablere ”Musikk-Treff-Bornholm” for norske voksen-musikkorps. Idégrundlaget er, at Team Bornholm i gennem en årrække har gennemført festivaler for norske ungdoms-musikkorps. Festivalen for ungdoms-musikkorps er i dag den næststørste korpsfestival i Europa, og har gennem årene skabt mere end 45.000 ekstra overnatninger på Bornholm. Mange af disse ungdoms-musikanter er i dag deltagere i voksen-musikkorps. Musikanterne har derfor en latent præference på Bornholm, som ved etablering af en festival for voksen-musikkorps kan vækkes – og dermed skabe nye overnatninger på Bornholm.

.

Musikk-Treff-Bornholm er tiltænkt afholdt i dagene 25. maj – 28. maj, hvilket således er i tråd med, at vi ønsker at skabe ekstra overnatninger i ydersæsonerne. Programmet påtænkes gennemført således:

 

Målsætning

Team Bornholm har en ambitiøs målsætning om, at festivalen skal skabe minimum 400 ekstra overnatninger på Bornholm i 2012. Denne målsætning forudsætter en intensiv markedsføring af arrangementet.

 

Festivalen et tiltænkt som værende en årlig tilbagevendende begivenhed, og vi mener, at det langsigtede potentiale bør være i niveauet 1.000 ekstra overnatninger årligt. Dette kræver dog, at festivalen allerede i startåret 2012 bliver en succes med mange deltagere, som dermed kan sprede budskabet om de mange muligheder og oplevelser på Bornholm.

______________

 

I er velkommen til at kontakte Baltic Food Messens kontaktperson Jens Mikkelsen, Aakirkeby- Hallerne eller undertegnede for yderligere oplysninger, ligesom hver af de fire modtagere af tilskuddet står til rådighed for kommentarer.

 

Baggrunden for uddelingen af midlerne er som følger:

 

 

Baltic Food Messen og Destination Bornholm fortsætter samarbejdet omkring tilskud til markedsføringsaktiviteter til gavn for hele Bornholm, hvilket betyder, at vi igen i år kan dele ud af overskuddet fra Baltic Food Messen 2011. 

 

Tilskud til markedsføring af aktiviteter
Er du inden for turistbranchen og kunne du tænke dig at få del i overskuddet fra årets Baltic Food Messe?

 

Baltic Food Messen, der er en lukket fagmesse, afholdes hvert år i Aakirkeby-hallerne. og varierer fra år til år med skiftevis en stor samt en mindre messe. I år var det en "mindre" messe, men alligevel gav den et flot overskud som turisterhvervet nu kan søge en del af.

 

Beløbet er målrettet eksterne markedsføringsaktiviteter, der er med til at synliggøre Bornholm som et feriested uden for højsæsonen.

 

Der er en række kriterier, som skal opfyldes, for at man kan søge tilskud fra messepuljen – således skal din aktivitet leve op til nedenstående:

  • understøtte en ekstern markedsføring af Bornholm – dvs. markedsføringsaktiviteter, der foregår uden for Bornholm.
  • virke sæsonforlængende – dvs. at aktiviteter i højsæsonen ikke kan få støtte
  • være udtryk for nytænkning – forstået på den måde, at også eksisterende aktiviteter kan komme i betragtning, så længe der stadig er tale om nytænkning og et nyt tiltag inden for den givne aktivitet.

Kan du svare ja til ovenstående, så send en ansøgning om tilskud til aktiviteter til marketingchef Paw Brylet på paw@bornholm.info senest den 21. oktober 2010.

 

Din ansøgning skal indeholde en kort beskrivelse af aktiviteten med angivelse af, hvordan pengene vil blive brugt. Der kan søges om beløbsstørrelser på mellem kr. 25.000 og 50.000, således at der kan gives max 3 og minimum 2 uddelinger fra årets pulje, der er på 75.000 kr.

 

Behandlingen af ansøgningerne foretages af Baltic Food Messen umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Vær opmærksom på, at kun ansøgere, der er bidragydere til Bornholms Synlighed via Destination Bornholm, kan få udbetalt midler fra puljen.

 

Vi glæder os til at se dette års ansøgninger.

Bornholms Velkomstcenter - Ndr. Kystvej 3 - DK-3700 Rønne - Tlf. +45 5695 9500 - info@bornholm.info