Markedsføringsudvalg

Markedsføringsudvalget hos Destination Bornholm består af: 

Pelle Dam Olsen, Feriepartner Bornholm

Hanne Dimon, Hotel Ryttergården

Rasmus Lund, Familie Ferie Bornholm og Team Bornholm

Pernille Kofod Lydolph, Færgen

Niels Erik Rasmussen, Bornholms Middelaldercenter

Bjørn Bendtsen, Bornholms Familiecamping Dueodde

 

Forretningsorden for Markedsføringsudvalget

§ 1
1. Markedsføringsudvalget har til opgave at inspirere,  rådgive og indstille til Destinationens direktion og bestyrelse om tiltag, som vil bidrage til gennemførelse af Selskabets vedtagne strategi og målopfyldelse på markedsføringsområdet.

2. Komme med forslag til indhold til selskabets årlige markedsføringsplan, herunder ideer til nye markedsføringsprodukter og messeaktiviteter.

3. Løbende vurdere finansieringsmodellen og komme med forslag til tiltag, som kan fremme fastholdelse af nuværende og hvervning af nye bidragydere.

4. Løbende vurdere selskabets sortiment af egne kataloger og brochurer. Komme med forslag vedrørende indhold og udtryk i de eksisterende på et overordnet plan, samt komme med forslag til eventuelle nye brochuretyper.

5.  Løbende evaluere gennemførelsen af aktiviteterne i markedsføringsplanen.

6. Inden strategiperiodens udløb give input til udarbejdelsen af strategi og mål på markedsføringsområdet for næstfølgende strategiperiode.

§2
Markedsføringsudvalget består af 6-8  medlemmer, der udpeges af bestyrelsen for Destination Bornholm ApS for en 2-årig periode. Ved lodtrækning findes 3-4 medlemmer, som afgår 1 år efter ikrafttræden af nærværende forretningsorden.
Det tilstræbes, at minimum et udvalgsmedlem samtidig er medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsen udpeger medlemmerne således at de repræsenterer erhvervet bredest muligt, dog under hensyntagen til, at de grupper, som er mest aktive med hensyn til markedsføring er sikret repræsentation.

§3
Udvalget afholder møder efter behov, dog mindst 4 om året.

§ 4
Mødet indkaldes af Destinationen med mindst 14 dages varsel.
Et flertal af udvalget kan begære møde indkaldt.
Udvalgsmedlemmerne kan begære punkter på dagsorden ved skriftlig anmodning til mødeindkalderen senest 10 dage før mødet?
Dagsorden og eventuelt bilagsmateriale fremsendes til hvert enkelt udvalgsmedlem 7 dage før mødet.

§ 5
Marketingchefen og/eller direktøren repræsenterer selskabet under møderne, som også kan have deltagelse af andre ansatte i marketingafdelingen.
Udvalgsmøderne ledes af marketingchefen eller direktøren.
Møderne holdes normalt på selskabets adresse.
Udvalget kan indstille punkter til bestyrelsen, hvis mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Ved afstemning kræves simpelt stemmeflertal. Der kan afgives stemme via fuldmagt.

§ 6
Marketingchefen/direktøren er ansvarlig for at der tages referat fra møderne.
Af referatet skal fremgå:
1. Tid og sted for mødet
2. Hvem der har deltaget
3. Dagsorden. For hvert punkt skal udvalgets indstilling til bestyrelsen fremgå, hvis en sådan er relevant. Ved uenighed om indstilling skal mindretalstilkendegivelser angives.

Et eksemplar af referatet udsendes til samtlige udvalgsmedlemmer, så vidt muligt inden 8 dage efter mødets afholdelse. Ønsker om rettelser til referatet meddeles skriftligt til mødelederen senest 8 dage efter modtagelse af referatet.

§ 7
Alle oplysninger af økonomisk art er omfattet af tavshedspligt.
Bestyrelsen kan pålægge Markedsføringsudvalgets medlemmer tavshedspligt vedrørende andre specifikke emner.

Hvert enkelt medlem er ansvarlig for, at det materiale, vedkommende modtager, ikke kommer udenforstående i hænde.
Alle udvalgsmedlemmer skal underskrive den originale forretningsorden og have udleveret et eksemplar.

Bornholms Velkomstcenter - Ndr. Kystvej 3 - DK-3700 Rønne - Tlf. +45 5695 9500 - info@bornholm.info