Seneste overnatningstal

Bornholms turisme knækker kurven!

Med de seneste tal fra Danmarks Statistik ser det nu ud til, at Bornholm i 2011 har bremset de senere års negative trend for turismen.
De nye tal for 2011, der dækker hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne viser, at disse fem overnatningsformer tilsammen havde mere end 25.000 flere overnatninger end i 2010. 
Samlet blev det til 695.060 overnatninger for disse overnatningsformer. 

”Det er meget positivt, at 2011 indtil videre viser en fremgang for Bornholms turisme.”
siger Destinationens direktør, Kim Caspersen.
”Tallene er dog behæftet med det forbehold, at statistikken for sommerhusudlejning i 2011 først vil foreligge senere på foråret, idet denne opgøres ved en anden metode. Sommerhusene står typisk for ca. 45% af de samlede overnatninger på Bornholm, så vi venter spændte på det endelige resultat”.

2011 i overnatningstal:

Destination Bornholm præsenterer statistikken for de fem overnatningsformer i lettilgængelige grafer nedenfor.
Udviklingen svarer til en samlet fremgang på 3,76% i forhold til 2010, hvilket især i lyset af den våde sommer tegner godt for fremtiden. 
Opdelt på de enkelte overnatningsformer ser billedet således ud.
•    Hoteller gik 4,84% frem
•    Feriecentre gik 0,67% frem
•    Campingpladser gik 4,64% frem
•    Vandrerhjem gik 13% frem
•    Lystbådehavne gik 6,55% tilbage 
Samlet var det især juni måned, der med en fremgang på mere end 22.000 overnatninger var med til at bære årets flotte resultat, og her spiller Folkemødet utvivlsomt en betydelig rolle.

Destination Bornholm leverer nu bagud opdaterede overnatningstal fra Danmarks Statistik

Destination Bornolm har i december 2011 indgået en ny aftale med Danmarks Statistik som betyder at vi nu modtager bagudopdaterede overnatningstal for Bornholm.
Dette betyder at graferne nu medtager tal fra de overnatningssteder som retter i tidligere indberetninger eller først indberetter for årets første måneder i sensommeren.

Overnatningstal er opdelt på typerne: Hoteller, Feriecentre, Camping, Vandrerhjem og Lystbådehavne
Der indgår ikke overnatningstal for feriehuse og ferielejligheder i månedsstatistikken fra DST.

Destination Bornholm bestræber sig på at lægge nye grafer ud på denne side, så snart vi modtager nye tal fra DST.
I det følgende præsenterer vi statistikken for de måneder vi har data fra DST.
Derfor forekommer der blanke pladser eller nuller i tabellerne, hvilket betyder at vi ikke kan få data for den pågældende måned.

Graferne viser, udover antallet af overnatninger, også den procentvise ændring - altså hvordan hver måned har klaret sig i sammenligning med den samme måned sidste år.

Se også diverse analyser og overnatningstal fra VisitDenmark

God fornøjelse!

 
   
   
   
   
   
 
   
   
 
   
   
 
   
   
 
   

Nedenfor kan du se udviklingnen over de seneste 10 år i en oversigt fra CRT. Bemærk at der i denne graf indgår
Overnatningstal for alle typer overnatning, dvs. her også feriehuse og ferielejligheder.

Det skal nævnes, at den samlede kommercielle overnatningskapacitet på Land (altså uden lystbådehavne) ligger
omkring 29.000 senge/personenheder (2009 tal).
Heraf udgør hoteller med færre end 40 senge, sommerhuse der udlejes privat og campingpladser
med færre end 75 enheder ca. 12% -13%

 
10 årsoversigt10 årsoversigt  

Bornholms Velkomstcenter - Ndr. Kystvej 3 - DK-3700 Rønne - Tlf. +45 5695 9500 - info@bornholm.info