Forrige Pause Næste

Den Bornholmske Diamant Spa

Den Bornholmske Diamant Spa på Hotel Griffen i Rønne byder på udsøgt velvære for voksne.

Fantastisk wellness-afdeling på Hotel Griffen i Rønne
Oplev 1.000 m2 wellness-afdeling bygget op i bornholmsk granit og navngivet efter mange af øens kendte steder.

Den Bornholmske Diamant Spa er en ”perlerække” af oplevelser for alle sanser.

Nogle spabade har bare mere personlighed end andre. Den Bornholmske Diamant Spa vil man altid huske. Forbindelsen mellem naturen og badekulturen er original og gennemført i mindste detalje. Gå fra den ene attraktion til den næste i det evige spil mellem is og ild.

I Den Bornholmske Diamant Spa finder du varmtvandspool med 14 massagedyser, stor udendørs spa med havudsigt, opvarmet saltvandsbassin, 3 saunaer, fodbade, koldtvandsbassin, tyrkisk hamam, infrarød kabine m.m.

Behandlinger
Forkæl dig selv lidt ekstra, når du besøger Den Bornholmske Diamant Spa og bestil en behandling af professionelle terapeuter. I behandlingsrummene tilbydes massage, ansigts- og kropsbehandlinger med bornholmske hudplejeprodukter.
Du skal have adgang til spaen for at få behandlinger dvs. bo på Hotel Griffen, Radisson Blu Fredensborg Hotel eller betale entré.

Entré
Med i entréen i Den Bornholmske Diamant Spa får du badetøfler, lån af badekåbe og badehåndklæde samt kolde drikke, kr. 225,00. Husk badetøj! Bemærk venligst at børn skal være mindst 16 år, for at få adgang til Den Bornholmske Diamant Spa.

Arrangementer i Den Bornholmske Diamant Spa
Saunagus, sanseaften samt andre arrangementer for krop og sjæl arrangeres på udvalgte datoer. Efter et besøg i spaen kan du nyde en middag i Restaurant Victoria med udsigt over Østersøen.

Gæster, som bor på Radisson Blu Fredensborg Hotel eller Hotel Griffen, har gratis adgang til Den Bornholmske Diamant Spa.

Velkommen til Den Bornholmske Diamant Spa