Forrige Pause Næste

Cykelferie på Bornholm

Hold den bedste cykelferie på Bornholm. Cykelferie på Bornholm er ikke bare trygt - i sikker afstand fra biler og trafik - men også afvekslende med korte afstande og meget smuk natur.

Cykelferie på Bornholm er for alle
En cykelferie på Bornholm er egnet for alle - for familier, par, cykelentusiaster og nybegyndere. Bornholm er en attraktiv ø - også hvis du vælger at opleve øen fra en cykel.

Et fuldendt net af bornholmske cykelveje
Bornholms smukke cykelruter leder dig rundt fra Dueodde i syd til Hammeren i nord - en kyststrækning på i alt 105 kilometer. De korte afstande og den afvekslende natur gør, at du simpelthen får lyst til at holde cykelferie på Bornholm! Bornholms Regionskommune har siden 1981 anlagt et net af skiltede cykelveje på over 230 km over hele øen og i dag har Bornholm ét af Nordeuropas bedste og smukkest beliggende cykelvejnet, der fører dig gennem den storslåede bornholmske natur og de maleriske små byer langs kysten.

Cykelferie - den bedste måde at sanse natur og stemning
Når du holder cykelferie på Bornholm får du den mest optimale ferieform til at sanse den smukke bornholmske natur og øens særlige stemning. Bornholm er bakker, bølger, brosten, røgede sild og rundkirker. Bornholm er Skandinavien samlet på ét sted med store skove, hav og klipper. Bornholm har det hele, så snup cyklen og slip fantasien løs. Bornholm giver dig en perfekt cykelferie, hvor du alene bestemmer tempoet.

Læg en passende rute på Bornholm
Når du er på cykelferie på Bornholm, bør du lægge en cykelrute, der passer til dit temperament og din fysiske formåen. Det er nemt at finde vej på Bornholm - de mørkegrønne cykelvejskilte viser vej!
Se spændende cykelruter på Bornholm

Tag udstyret med eller lej det på Bornholm
På din cykelferie på Bornholm kan du enten vælge at tage hele udstyret med eller du kan leje, hvad du får brug for. Cykeludlejerne er godt udstyrede med meget andet end bare cykler, og de arrangerer gerne at have alt pakket og klart til din ankomst til Bornholm.

En færdigpakket cykelrejse til Bornholm
Du kan også vælge at købe en færdigpakket cykelrejse til Bornholm, hvor rejsen til og fra øen, leje af cykel, udstyr, overnatning og diverse turforslag er med i prisen.

Tag cyklen med de offentlige busser på Bornholm
Husk at du kan tage cyklen med de offentlige regionale busser på Bornholm. BAT - din bus på Bornholm - kan tage op til 4 almindelige cykler med pr. tur på en særlig cykelklap. Det er da godt at vide, hvis du pludselig skulle få brug for et hvil undervejs!

Bornholm Rundt på Cykel
Søndag den 17. august 2014 kan du deltage i det populære cykelløb "Bornholm Rundt på Cykel". Her kan du få en tur rundt om Bornholm - uden rekordrace og tidtagning, så alle har mulighed for at opleve Bornholms smukke natur. Det står dig derimod frit for at konkurrere med dig selv! Cykelløbet hele vejen rundt om Bornholm er på i alt 103 km.
Læs mere om Bornholm Rundt på Cykel her

Hent gratis Cykelguide 2013 - Dansk- som bladre-PDF
Hent gratis Cykelguide 2013 - Dansk - til download el. print

Hent gratis Cykelguide 2013 - Svensk - som bladre-PDF
Hent gratis Cykelguide 2013 - Svensk - download el. print

Og køb cykelbog, kort og andre spændende ting i vores webshop

Med familien på cykelferie på Bornholm

Bornholm har alt det, der gør cykelferien til en rigtig familieferie. Der er oplevelser for alle - også for de yngste i familien.

Uden mad og drikke... duer cykelturen ikke

Den rigtige sammensætning af mad og drikke giver dig de bedste forudsætninger for at få en god cykelferie på Bornholm.

Overnat fra sted til sted på Bornholm

Tag på cykelferie rundt på Bornholm og overnat fra sted til sted.

Handicap-cykling på Bornholm

Bornholm er et af de steder i Danmark, hvor du finder de bedste betingelser for at få en rigtig god cykelferie - også hvis du er handicappet.

Bakker på Bornholm

Er de bornholmske bakker virkelig så slemme, som man hører?

Cykling er sundt

Cykling er sundt for helbredet, og mens du bliver slank på sidebenene, vokser pengepungen sig fuldfed i lommen!

Outdoor og aktiv ferie på Bornholm

Kom til Bornholm og nyd en aktiv ferie. Bornholm er nemlig Danmarks bedste sted for outdoor-aktiviteter, så det bliver helt sikkert ikke kedeligt!

Sider