Forrige Pause Næste

Cykelrute - Rønne-Rø-Helligdommen

Hold cykelferie på Bornholm og prøv en skøn tur på de bornholmske jernbaners gamle tracé.

Der kørte tog på Bornholm indtil 1968
Fra 1900-tallets begyndelse var der togforbindelse fra Rønne til Sandvig, Gudhjem og Nexø på Bornholm. Togene kørte på Bornholm indtil 1968 og det er på disse jernbanestrækninger, at du på denne cykelrute skal nyde Bornholm. Cykelrutens første stykke fra Rønne til Nyker følger nemlig her de bornholmske jernbaners gamle tracé.

Oplev Bornholms flotteste klippeformationer
Efter Klemensker er du tilbage på jernbanesporet, gennem den dramatiske Kleven, hvor stien går mellem stejle klippevægge og fører dig til den frodige Spellinge Mose. Fra stationsbyen Rø går det nedad til Bornholms Kunstmuseum og til Helligdomsklipperne, som er blandt øens flotteste klippeformationer.

Cykelferie på Bornholm

Hold den bedste cykelferie på Bornholm. Cykelferie på Bornholm er ikke bare trygt - i sikker afstand fra biler og trafik - men også afvekslende med korte afstande og meget smuk natur.