Forrige Pause Næste

Cykelrute - Rønne-Almindingen-Aarsdale

På denne cykeltur kommer du til at opleve skøn bornholmsk natur og masser af historie.

Gamleborg og Lilleborg i Almindingen
I Almindingen kommer du forbi Gamleborg, som er en tilflugtsborg fra den tidlige vikingetid. Du kommer også forbi Lilleborg fra ca. 1150, der var kongens borg, mens Hammershus var ærkebispens bastion. Ølene er et fredet vildtreservat uden adgang, men fugletårnene giver et godt overblik over området - til rovfugle, ænder, gæs og med held måske de store traner.

Paradisbakkerne
Efter Ølene kommer du til Paradisbakkerne, som er et helt unikt landskab. Paradisbakkerne var oprindelig et højlyngsområde gennemskåret af talrige sprækkedale.

Aarsdale
Gør et stop ved den smukke Aarsdale Mølle. Møllen kan stadig ses i funktion. I det hyggelige Aarsdale fiskerleje finder du både røgeri og flere aktive fiskerbåde.