Forrige Pause Næste

Bornholms spændende historie og geologi

Oplev Bornholms spændende historie og geologi - og kom på sporet af fortiden.

Følg fortidens spor på Bornholm
Det er spændende at følge fortidens spor på Bornholm, både øens tilblivelseshistorie og de spor, vore forfædre har sat sig. For 130 millioner år siden basker fx en 2-3 meter lang og 80 kilo tung fugleøgle rundt over Bornholm, en såkaldt dromaosaur, og i sommeren 2000 finder en ung pige på geologi-kursus på Bornholm en 2 cm lang tand fra fugleøglen. Fundet er sensationelt, og der søges fortsat efter andre dinosaurrester på Bornholm.

Bornholm ligger i den Fennoskandiske Randzone
Bornholm er interessant geologisk set fordi øen ligger i den Fennoskandiske Randzone. Brudlinien mellem det nordbornholmske grundfjeld af granit, som blev dannet for ca. 1700 mio. år siden og sydbornholmske sandstenslag, som kun er ca. 500 mio. år gammelt, er blotlagt på et mindre område syd for oplevelsescentret NaturBornholm i Aakirkeby, og man kan således bogstavelig talt skræve over 1200 mio. år.

Oplevelsescentret NaturBornholm
På oplevelsescentret NaturBornholm kan du selv følge Bornholms tilblivelse og udvikling frem til i dag. Oplev tiden med tropisk klima, se sandørkenen og mærk gyset fra istiden. Et besøg på NaturBornholm giver dig den bedste baggrund, når du bagefter drager ud i naturen, som opleves helt anderledes, når man ved lidt mere om, hvad det er, man ser.

NaturBornholm Guide
Bogen "NaturBornholm Guide" er en god guide til forståelse af den bornholmske natur og geologi. Bogen kan købes både på NaturBornholm og hos Bornholms Velkomstcenter samt i vores webshop

Den Fennoskandiske Randzone

Har du lyst til at skræve over 1,2 milliarder år?

Stenalderen på Bornholm

På Bornholm har vi fundet nogle af de ældste og største stenalderhuse i Norden.

Bronzealderen på Bornholm

Bornholm indtager en særstilling i Danmark, når det drejer sig om vidnesbyrd fra bronzealderen. Her finder du den største koncentration af bautastene og hellerist­ninger, ligesom der også er et stort antal bevarede gravhøje og røser.

Jernalderen på Bornholm

På Bornholm har man fundet mange og store gravpladser fra jernalderen.

Vikingetiden på Bornholm - et selvstændigt rige

Første gang de skriftlige kilder nævner Bornholm omtales øen som et selvstændigt kongerige.

Middelalderens kirker på Bornholm

Der er en grund til, at Bornholm var en så vigtig en brik i magtspillet

Sider