Børnebørnenes Bornholm

Tag dine børnebørn med på ferie på Bornholm første uge i skolesommerferien. På Bornholm kan I være sammen og opleve tid, ro og nærvær. Og opleve en masse sjov sammen.

Føl dig tryg på Bornholm
Bornholm byder på mange oplevelser, som du som bedsteforælder og dine børnebørn kan være fælles om. Bornholm er et dejligt sted at være sammen og øen er overskuelig. Bornholm har et roligt tempo og en venlig lokalbefolkning, og du vil helt sikkert føle dig tryg og velkommen over alt på Bornholm.

Oplev masser af sjove aktiviteter
På Bornholm kan du opleve masser af sjove aktiviteter - det sværeste bliver måske at vælge... Oplev fx. besøgslandbrug, vikinger og middelalderen, rovfugle, angorakaniner, sommerfugle, fisketure og sejlture langs klipperne, Nordeuropas største borgruin Hammershus, helikopterflyvning, forlystelsesparker, minigolf, oplevelsescentre, rideskole, hestesporvogn, travløb,smukke haver eller hvad med Danmarks østligste punkt - den spændende fæstningsø Christiansø?

Gratis glæder for store og små
Bornholm byder også på en masse gratis glæder for både store og små. En fantastisk natur, som I kan opleve til fods eller på cykel: Snehvide sandstrande, maleriske solnedgange, cykelture, vandreture langs kysterne og i skoven og meget, meget mere.

Til de gratis glæder hører også besøg på de mange spændende arbejdende værksteder. Se fx. hvordan man laver lækre, håndlavede karameller eller gode bolcher, eller se hvordan glødene glas bliver omdannet til vaser, skåle og smukke drikkeglas, når glaspusterne arbejder med den flydende glasmasse.

Det hele sker i uge 27 - fra den 30. juni til den 8. juli 2012.

Vi glæder os til at byde dig og dine børnebørn velkommen på Bornholm!

Her kan du se folderen "Aktiviteter og sjov"
Ud over aktiviteterne i folderen, kan Bornholm byde på en spændende Skattejagt for hele familien.

Kontakt et af følgende overnatningssteder, så arrangerer de turen for jer:
Bornholm Hotels, BORNHOLMTOURS, DanCenter & Danland, Danhostel Bornholm, Det lille Rejsebureau A/S, Lyngholt Familiecamping, Pyttegården, Sannes Familiecamping, Team Bornholm.