Arnager Havn

Oplev Arnager Havn med Nordeuropas længste træbro over havvand

Arnager Havn

Arnager havn er Danmarks første ø-havn, bygget i 1884 for at undgå tilsanding af havnen. Den forbindes med kysten via Nordeuropas længste træbro over havvand på lidt over 188 m. Broen blev fornyet helt fra bunden og genindviet i oktober 2019, og den besøges af mange, både fastboende og turister. Den er et fantastisk bygningsværk, bygget i azobetræ med hele to skønne badetrapper og en badestige. Her kan du fiske med stang, bade året rundt og nyde en af Bornholms smukkeste solnedgange.

Arnager havn er den eneste havn på sydkysten der kan besejles af kølbåde med en dybgang på to meter. Gæster er velkomne i havnen, og ved godt vejr, kan der også ligge gæster på den indvendige side af molehovedet. Det lille fiskerleje har udover et lille galleri, et silderøgeri med restaurant og en dejlig badestrand.

Vores jord, vores ansvar

I Arnager finder du også Bornholms første klimabænk. Den karakteristiske klimabænk er udviklet i samarbejde med TV2, som med bænkene ønsker at kalde til refleksion og handling: Vores jord, vores ansvar.

For gøre opmærksom på klimaforandringerne og en fremtid med øgede vandstande har de udviklet særligt forhøjede udgaver af den ikoniske og klassiske bybænk. Bænkene er hævet med 85 cm for at gøre klimaforandringerne visuelle og tydelige for alle danskere.

I Arnager har de også taget højde for kommende vandstandsstigninger ved at hæve den nye bro med 75 cm, og de glæder sig over donationen fra producenten af klimabænken, fordi den på fornem vis illustrerer de fremtidige klimaudfordringer.

For historie- og geologiinteresserede er der spændende oplevelser i området

Her er der blandt andet fundet forstenede fodaftryk fra dinosaurer, og der er rester fra minedriften, hvor man under første verdenskrig udvandt fosforit.

Ydermere findes der rester af udskibningsfaciliteterne af fosforit øst for havnen, og af den gamle havn, som konstant sandede til, vest for havnen. Havnen ligger godt beskyttet bag det lavvandede Arnager Rev.

Revet rækker langt mod sydøst, og rummer masser af oplevelser for dykkere. Søkortet viser sikker indsejling til havnen.

Sejlerguide Bornholm

 

Sejlerguide med specifikationer over alle Bornholms lystbådehavne.

Gratis

Social:

Praktisk information

Åbningstider denne uge:

Mandag

Åbent

Tirsdag

Åbent

Onsdag

Åbent

Torsdag

Åbent

Fredag

Åbent

Lørdag

Åbent

Søndag

Åbent

Kontakt

Tlf. +45 2041 2560

E-mail

Web

Adresse

Redningsvejen 5, Arnager

3700 Rønne

Faciliteter

Toilet
Bad
Elektricitet

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00